Sådan foregår det når du vil sælge have i H/f Ørkild

  1. Kontakt bestyrelsen for at bestille en vurdering. En vurdering koster 500 kr. og gælder for et år fra vurderingsrapporten er skrevet færdig. Herefter vil en fra vurderingsudvalget tage kontakt til dig. Når vurderingsrapporten er færdig, vil du få en kopi og din have kan blive sat til salg her på siden samt i foreningens opslagstavler.
  2. Når der er en interesseret køber internt eller fra ventelisten, kontaktes du for en fremvisning. Hvis du selv har en interesseret køber fra ventelisten, kan du kontakte os for at høre, hvad status er for bud/interesse.
    Køber skal være oplyst om foreningen generelt og hvad det indebærer at få en have i H/F Ørkild.
    Ønsker køber at se haven igen, kan du selv arrangere det med køber. Evt forhandlinger om pris er du også frit stillet til selv at diskutere med køber, indenfor de regler der nu gælder (salgspris kan aldrig være højere end vurderingsprisen. Køber har ikke pligt til at købe løsøre med)
  3. Hvis du når frem til en aftale med en køber, kontakter du igen bestyrelsen der så sætter et møde op. Her ordner vi så det papirarbejde der skal til for at handlen kan registreres.
    Husk at der skal betales et gebyr til foreningen når du sælger din have. Du kan se det aktuelle beløb under fanen takster og gebyrer.